Er du en lytter eller en læser?
Hvor godt kender du egentlig dig selv? Som leder leder du andre, men alle har mulighed for at lede sig selv - og bør gøre det.
SELVLEDELSE. Hjemmearbejdet er over os, og det kræver selvdisciplin at arbejde hjemme. Det kræver også selvledelse. Det kan lyde enormt “selvhjælpsagtigt” og fluffy, men det det behøver det slet ikke være. Faktisk bør det være enormt håndgribeligt, hvis det skal gøre en forskel.
Det handler blandt andet om at vide noget om, hvordan du selv bedst lærer.
Drucker og dig
Peter Drucker beskrives ofte som faderen til moderne ledelse/management. Drucker skrev artikler over en lang årrække og stod bag utallige relevante udgivelser. Du kan læse mere om ham på Wikipedia.
Meget af det handler om at lede andre samt hvordan, organisationer fungerer - men i artiklen ‘Managing Oneself’ (fra den sene del af forfatterskabet, 1999) kigger han på, hvordan man kan lede sig selv.
(Skriveriet fortsætter under billedet)
Peter Drucker (Foto: Jeff McNeill / Wikimedia Commons)
Jeg læser selv den artikel fra tid til anden, fordi den er en god reminder om, at man skal huske sig selv og at have mere fokus på det, man er god til, og mindre tid på at lave om på sig selv og blive bedre til det, man er dårlig til.
Dem, der arbejder med eller interesserer sig for begreber som styrkebaseret ledelse, vil helt sikkert synes, det lyder bekendt.
Her finder du artiklen
‘Managing Oneself’ blev udgivet i Harvard Business Review, og hvis du gerne vil læse den, kan du finde den i deres ‘Managing Yourself’- og ‘Essentials’-bøger i deres ‘10 must reads’-bogserie. Du kan også købe bogen i Kindle-form, hvis du har Amazons Kindle-device eller -app.
Kort fortalt går det ud på at blive klogere på sine egne styrker og værdier samt blive klogere på, hvordan man arbejder og lærer - og ikke mindst hvor man hører til. Det kan lyder som en total “øh ja, selvfølgelig”-nobrainer, men det er altså lettere sagt end gjort, især når det handler om den type form for forståelse, der er tale om her.
Feedbackanalyse
Drucker anbefaler en konkret teknik, vi kan bruge, når vi skal blive klogere på os selv:
“The only way to discover your strengths is through feedback analysis. Whenever you make a key decision or take a key action, write down what you expect will happen. Nine or 12 months later, compare the actual results with your expectations. I have been practicing this method for 15 to 20 years now, and every time I do it, I am surprised. The feedback analysis showed me, for instance-and to my great surprise-that I have an intuitive understanding of technical people, whether they are engineers or accountants or market researchers. It also showed me that I don't really resonate with generalists.”
Mine egne erfaringer er, at det er virkelig svært at skrive noget ned et sted og på en måde, så man kan genfinde det op til et år senere. Som ved mange andre ting i livet handler det om struktur, så for mig er en simpel kalender-reminder det letteste.
Og så må jeg indrømme, at der altså er masser af gange, hvor der ikke går så lang tid, før jeg checker ind igen. Det må stadig være bedre end at gøre ingenting.
Det, Drucker skriver om, minder i øvrigt om det japanske hansei (læs mere på Wikipedia), der handler om selvrefleksion. Begrebet er også en del af Toytas management-system (ligesom kaizen, kontinuerlig forbedring, er), der er forløberen til det mere udbredte “lean”.
“Recognising and reflecting on mistakes is the key to not repeating them. That’s the principle behind Hansei,” som Toyota selv skriver.
Er du en lytter eller læser?
En af de meget konkrete ting fra Druckers artikel, jeg også har taget med og ofte bruger, er det, Drucker skriver om, hvordan vi lærer; om man er en læser eller en lytter. I artiklen nævner Drucker amerikanske præsidenter som eksempel, men så højt oppe behøver du ikke være i magtens hierarki for at have glæde af det.
Selv har jeg glæde af at finde ud af, at jeg er en læser (no surprises there) og at måden, ny viden lagrer sig bedst hos mig er, når jeg tager noter. Hvem ved, måske er jeg ligesom Beethoven :)
“Some people learn by taking copious notes. Beethoven, for example, left behind an enormous number of sketchbooks, yet he said he never actually looked at them when he composed. Asked why he kept them, he is reported to have replied, ‘If I don't write it down immediately, I forget it right away. If I put it into a sketchbook, I never forget it and I never have to look it up again.’“
Jeg bruger også lytter/læser-begrevet i mit samarbejde med andre. Når jeg eksempelvis skal arbejde sammen med en ny (måske en ny kollega eller en, der allerede er i organisationen) eller får en ny leder, forsøger jeg altid at finde ud af, om vedkommende helst vil læse eller lytte.
Det er vigtigt for de enkelte opgaver og overleveringer - men også for hele samarbejdet generelt.
Ledelseslitteratur ad libitum
Der er skrevet masser om selvledelse. Og jeg mener masser. Også af respektive folk som Clayton Christensen, som naturligvis er værd at læse også. Jeg har valgt kun at nævne Druckers artikel her, fordi den for mig er meget konkret - og for at holde denne tekst overskuelig og på et omfang, det er realistisk, I gider læse 😊
Men altså: Der er masser af andet godt indhold derude, hvis du vil vide mere.
Fortsat god hjemmearbejdslyst.
Bedste hilsner fra Lars