Farvel til 8-16 og hej til fleksibilitet 👋

Efter krisen er det slut med ensformige mĂždetider. Derudover kan de Ă„bne kontormiljĂžer ikke stĂ„ alene – men det kan hjemmearbejdspladsen heller ikke.


Noget af det, du fÄr med i denne omgang:

  • Krisen giver dĂždsstĂždet til 8-16-arbejdet

  • Vi trives ikke i Ă„bne kontormiljĂžer

  • LĂŠs om de forskellige opmĂŠrksomheds-modes, vi arbejder i

  • 
og hvorfor vores arbejdsvilkĂ„r bliver bedre


Tilmeld dig og fÄ kommende artikler i din indbakke:

Vi var kun ganske fÄ dage inde i vores nye hverdag med hjemmearbejde, fÞr jeg begyndte at se de fÞrste artikler, tweets og opdateringer rundt omkring med folk, der mente, at det her kunne blive gennembruddet for distancearbejdet, og at vi aldrig ville komme tilbage til det arbejdsliv, vi indtil for nylig kendte sÄ godt.

Nu er vi nogle uger inde i det, og nu begynder konturerne for alvor at tegne sig af de forandringer, som coronavirus, COVID-19 og de tiltag, de har medfÞrt, betyder for dem af os, der arbejder pÄ kontor og tilbringer meget af tiden foran en computer (vidensarbejde, som nogen kalder det).

Slut med 8 til 16

“IdĂ©en om at mĂžde 8-16 er dĂžd,” kan vi lĂŠse hos BT. Bag citatet stĂ„r Mik StrĂžyberg, der har stiftet og ejer “kontor-platformsvirksomheden” Good Monday (ergo er han ikke ekspert, men et sted imellem det, vi i journalistikken kalder en parts- og erfaringskilde).

I artiklen bliver pointet bakket op af andre, blandt andet Jacob Riisgaard, der ejer Coolshop og medvirker i TV-programmet ‘Lþvens hule’.

Pointen er, at vi nu efterhÄnden bÄde har redskaberne og arbejdsopgaverne til i hÞjere grad at arbejde over afstande og asynkront - altsÄ at vi ikke nÞdvendigvis behÞver vÊre pÄ arbejde samtidig hele tiden. Nogle arbejder mÄske bedre pÄ nogle tidspunkter end andre, og for eksempelvis smÄbÞrnefamilier kan det vÊre bedre givet ud at arbejde om aftenen (hvor de smÄ er lagt til at sove, og der er ro) og sÄ bruge mere af eftermiddagen sammen med bÞrnene.

Derfor giver det ikke lĂŠngere mening at sige, at hele arbejdsstyrken pĂ„ en vidensarbejdsplads er pĂ„ arbejde pĂ„ samme tid og sted. NĂ„r man tĂŠnker over det, giver det jo pĂ„ sin vis ogsĂ„ ret god mening, fordi den mĂ„de at arbejde pĂ„ stammer fra industrialiseringen – hvor mange flere arbejdede ved maskiner og generelt brugte hĂŠnderne mere (og internettet endnu ikke fandtes), hvilket betĂžd, at man var nĂždt til at vĂŠre pĂ„ arbejde samtidig.

Det er med andre ord pÄ tide, vi kommer ind i den digitale tidsalder (yuck for en floskel..!), hvad enten det er ledelsen eller krisen, der viser vejen. Mere om det til slut.

Vi trives ikke i de Ă„bne kontorer

I BT-artiklen kan du ogsÄ lÊse om et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der undersÞgte, hvordan storrumskontorer (som mange virksomheder bruger) pÄvirker de mennesker, der arbejder i dem:

“Medarbejdere i Ă„bne storrumskontorer var mindre glade for deres arbejde og trivedes generelt dĂ„rligere end medarbejdere i mindre kontorfĂŠllesskaber eller enkeltmandskontorer.”

Som en, der har prÞvet at arbejde i bÄde storrumskontorer, kontorer til tre personer og enkeltmandskontorer kan jeg kun vÊre enig.

Men hvordan kan det vÊre, det er sÄdan? Lad os kigge pÄ psykologien i det at gÄ pÄ arbejde:

Tilbage i 2014 udgav Harvard Busines Review en lÊngere artikel om netop det. Der er mange gode pointer i den artikel, og jeg oversatte og opsummerede en af de vigtigste - nemlig, at de Äbne kontormiljÞer ikke kan stÄ alene.

Forfatterne til HBR-artiklen identificerer tre forskellige typer opmĂŠrksomhed, vi arbejder i:

  1. Kontrolleret opmĂŠrksomhed: Det er, nĂ„r du arbejder pĂ„ en opgave, der krĂŠver intens fokus – hvad enten du skriver eller tĂŠnker. Her er forstyrrelser ikke velkomne.

  2. Stimulus-drevet opmĂŠrksomhed: Hvor du skifter fokus, nĂ„r noget fanger din opmĂŠrksomhed. Det kan vĂŠre, nĂ„r du udfĂžrer rutineopgaver (sĂ„som at tjekke mails), og mange foretrĂŠkker at gĂžre dette i Ă„bne og sociale omgivelser.

  3. Fornyelse: De pauser, vi tager i lĂžbet af dagen for at give vores hjerne lidt fri. Det er ogsĂ„ her, man typisk er social med kolleger og andre. Her er der nogle, der sĂžger stimulerede miljĂžer, andre et stille etc.

No size fits all

Problemet ved de Äbne kontormiljÞer er, at de kun understÞtter nummer 2 (hvor det endda kun er nogle, der foretrÊkker at klare de opgaver det i Äbne og sociale omgivelser) og nummer 3. Det er meget svÊrt at opnÄ intens fokus i det Äbne kontor - det er derfor, nogle bruger hovedtelefoner, hvilket ikke altid er en ideel lÞsning.

Hjemmekontoret har den udfordring, at det er svért at “tilfredsstille” den opmérksomhed, der er drevet af stimuli (nummer 2).

Fra HBR-artiklen om den stimulus-drevne opmĂŠrksomhed:

“When we’re performing routine tasks—responding to e-mails, scheduling meetings, or catching up on other administrative work—we may tolerate or even welcome interruptions or distractions.”

Bevares, man kan logge pÄ Slack eller andet, nÄr man sidder hjemmefra, men det er alt andet lige ikke det samme som at sidde i lokale eller nÊrhed med sine kolleger og mÄske lige sende et par idéer eller spÞrgsmÄl frem og tilbage.

Sat lidt pĂ„ spidsen kan vi omsĂŠtte det til en tabel — ikonerne indikerer ikke, om det kan lade sig gĂžre, men om forholdene er optimale:

(BemĂŠrk: Jeg har sat hak i “fornyelse” ved bĂ„de de Ă„bne og private kontorer. Det har jeg gjort, fordi det er vidt forskelligt fra person til person (og situation til situation) om “rejuvenation” (som det hedder i HBR-sprog) er bedst opnĂ„et sammen med kolleger eller alene. Basically: Henter man kaffen alene eller sammen med kolleger.)

Selvom det er sat pÄ spidsen, illustrerer det udemÊrket pointen, at vi mennesker arbejder bedst, nÄr vi har mulighed for at vÊlge forskellige miljÞer/situationer at arbejde i.

Det er derfor, det Äbne kontormiljÞ ikke kan stÄ alene. Det er ogsÄ derfor, at hjemmearbejdspladsen heller ikke kan.

Hvem driver forandringen?

Og nej, der er absolut intet nyt i dette. Det nye er, at vi lige nu har en global krise, der tvinger os til at arbejde hjemmefra - og derved har man nogle ledere og ledelser, der begynder at se, at folk godt kan arbejde hjemmefra og fÄ noget fra hÄnden.

Det minder mig om et billede, jeg har set pÄ Twitter, og som blandt andet kan ses i dette blogindlÊg hos Forbes:

Som nÊvnt er der masser af mennesker, der har stor gavn af at arbejde hjemme og ved, hvornÄr det er det rigtige at gÞre. Jeg har personligt aldrig oplevet det, men jeg kender andre der har (haft) ledere, der har svÊrt ved at give slip og lade folk arbejde hjemmefra.

Det kommer til at forandre sig nu - hvad enten man som leder vil det eller ej.

Tak, fordi du lĂŠser med, og fortsat god distancearbejdslyst.
Bedste hilsner fra Lars
— Mere om mig: larskjensen.dk

Seneste nyhedsbreve:

- Innovation krĂŠver arkitekter
- Er du en lytter eller en lĂŠser?
- Det gode statusmĂžde: LĂŠr af Scrum

du kan ogsÄ se alt, hvad jeg har sendt